Tandpasta kan du selv lave
Denne tandpasta med kokosolie er super god til at fjerne tandsten og den er meget antibakteriel, sund for både tænder og tandkød. Den er fri for fluor, som har en skadelig påvirkning på din skjoldbruskkirtel når mængderne bliver for store. Hvilket det hurtigt gør, når du bruger almindelig tandpasta hver dag.
Hvis du skal have fjernet tandsten, så brug den hver dag i 4 uger, alt afhængig af hvor meget tandsten du har.
Du kan bruge denne tandpasta efter behov og evt. supplere med en økologisk tandpasta uden flour, bare for en forandrings skyld. Jeg har 3 forskellige inkl. min kokosolie tandpasta.
Tandpasta med kokosolie og natron
Du skal bruge
2 spsk kokosolie med eller uden smag
1 tsk natron
5-8 dråber oregano olie eller 5 dråber pebermynte olie.
Fremgangsmåde
Hvis kokosolien er hård, så kan du komme den i et lille vandbad i få minutter, så den bliver blødere at arbejde med. Er den helt flydende fordi det er sommer, kom den i køleskab/fryser, hold øje med den til den bliver blød at arbejde med. Tilsæt natron og oregano/pebermynte olien. Bland det hele sammen og voila har du din tandpasta klar til brug. Du kan komme den i et lille glas med låg/patentlåg. Man kan nogle gange få dem i små størrelser hos Søsterne Grene. Eller Matas har små rejse bøtter med skruelåg til creme mv.
Skrab en passende mængde af med en ske og kom det på tandbørsten.
Om vinteren kan du stille den i vindueskarmen på dit badeværelse. Om sommeren skal den i køleskabet, da kokosolien bliver flydende og natronen falder til bunds.
Det skummer ikke som du er vant til for der er ingen sæbe i som i almindelig tandpasta. Og hvem i alverden har fundet på at en tandpasta skal skumme. Nogle af dem smager af rengørings midler med alt for meget mint smag.
Puha nej, det er der ingen der har brug for.
Der er forsket i kokosolie som tandpasta i Canada. Det viser sig, at hvis man tilsætter visse enzymer er den meget mere effekt end almindelig tandpasta.
Held og lykke med din nye tandpasta med kokosolie og natron
Kærlig hilsen..
Lisbeth Holm
Din behandler
Ejer af Silke Akupunktur
Hej jeg vil høre om man kan bruge denne tand pasta hele tiden da jeg ikke kan tåle flour og det smag de tilsætter tand pasta? Og virker denne her også vis jeg ikke tilsætter det oregano olie?
Hej Louise.
Du kan sagtens undvære oregano olie. Den har selvfølgelig en virkning,men det er mere kokosolien der den vigtigste. Hvis du kan tåle det eller har lyst kan du tilsætte pebermynte olie.
Hej.
Jeg døjer en del med parantose og ømt tandkød, vil du anbefale kokusolie?
Hej Mette.
Jeg syntes bestemt det er værd at prøve.
Mvh Lisbeth Holm
Min mand er sluppet af med paradentose efter han har skiftet tandpasta ud med denne hjemmelavede paste.
Jeg havde tandlæge skræk i ca 5 år. Jeg brugte kokosolie og natron til at børste tænder med. Jeg fik så flotte tænder, og tandkødet var så sundt. Men fik så bøvl med en tand, og kom til tandlæge.
Dejligt at høre.