Posturologi er din kropsholdning
Posturologi skaber din balancePosturologi handler om kropsholdning, kroppens stilling. Bruger du kroppen forkert, kommer der skævheder i kroppens stilling, som med tiden kan udløse smerter forskellige steder.
I posturologien arbejdes der med tryk informationer fra fødder, informationer fra øjne om kroppens position, ligevægtscenter i øret, kæbeleddet og vores bidfunktion.
Din kropsholdning og stilling styres af dine muskler, den måde du bevæger dig på og holder dit skelet på rette plads, det man også kalder muskeltonus (tonus = spænding). Din muskeltonus giver hele tiden hjernen besked og informationer via nervesystemet om, hvordan kroppen bruges.
Når der opstår en asymmetrisk tonus i dine muskler, er der en skævhed tilstede og der opstår smerter. Din hjerne bliver fejlinformeret af dine asymmetriske muskler om rummelighed og balance. Det kan påvirke balance og stilling i rummet, det vil sige din egen vurdering af afstand til genstande.
Der bliver anvendt auriculoterapi og auriculomedicin til at afhjælpe smerter og genopretning af kropsholdningen. Det er en simpel og effektiv form for behandling. Der kan blive suppleret med kinesiologi og akupunktur i behandlingen. Det er meget individuelt, hvordan behandlingen skrider frem.
Behandlingen starter med små test af kroppen, alt afhængig af hvor smerterne sidder, kan der forekomme test af dele eller hele kroppen.
Posturologi er af fransk oprindelse og er ren neurologisk lægevidenskab med specialister og professorer bag. Posturologi er i kraftig vækst i bl.a. USA og Italien. Det er anerkendt på franske, italienske og amerikanske universiteter.
Kæber og posturologi
Har du spændte kæber? Spænder du i kæberne når du er stresset eller bliver udsat for pressede situationer?
Kæben og bidfunktionen kan have indflydelse på din kropstilling, og smerter i primært den øvre del af kroppen og i enkle
tilfælde også den nedre del. Et skævt bid, manglende tænder, flækkede tænder, hårdt sammenbid, stress, tandoperationer med videre, har indflydelse på dine kæber og bidfunktion. Via muskulære og nervemæssige forbindelser til hals og nakke, kan det give muskelproblemer i skuldre, der kan trække ned i ryggen og/eller ud i armene.
Øjne og kæber deler nervetråde, så kæberne kan få indflydelse på dine øjne og deres muskler. Symptomerne ved kæbe og bid problemer opstår primært i overkroppen og oftest ses som:
- Kvalme
- Hovedpine, migræne
- Frossen skulder
- Problemer med ørene, tinnitus, øresusen
- Smerter eller ømhed i kæber
- Piskesmæld
- Smerter eller ømhed i led og muskler
- Museskade
Symptomerne kommer om natten, morgenen eller de er kroniske.
Udover de muskelsmerter og ledsmerter kæbeleddet kan forårsage. Sidder der også en del følelser i kæberne. Du “holder sammen” på det hele og smækker kæberne i, så hverdagen kører videre, som kan være stress fyldt, med krav, bekymringer og en fyldt kalender.
Øjne og posturologi
Hvordan ser du verden gennem dine øjne? Arbejder dine øjne rigtigt sammen?
Øjnene giver hjernen information om kroppens position via nethinden. Det er informationer om øjnenes stilling i forhold til vandrette og lodrette linjer når du står oprejst, samt hvad du kan se og fornemme i de ydre øjenpositioner.
Hjernen får information fra øjenmusklerne om, hvordan øjets stilling er i øjenhulen. Om der er overspændte eller slappe muskler. Er der problemer med den information hjernen får eller øjenmusklerne ikke har ens spænding, kan det bl.a. udløse følgende symptomer:
- Hovedpine, migræne
- Koncentrationsbesvær
- Smerter der begynder op af dagen, de tiltager og er værst sidst på dagen
- Søvnproblemer
- Problemer med balancen
- Depression
- bliver træt og ør i hovedet når du læser, ser TV eller kører bil
Indre øre og posturologi
Bliver du let svimmel? Drejer verden rundt? Lider du af transportsyge?
Det indre øre giver information til hjernen om stabilitet i kroppen eller rummet omkring dig. Det er stillingssans, accelerationssans og muskelsans.
Stillingssansen er den sans der registrer hovedets stilling, altså om hovedet er drejet, på skrå, lige osv.
Accelerationssans er den sans der registrerer når hovedet bevæges, altså når du bevæger hovedet op, ned, til sider og rundt, eller du er i bevægelse.
Muskelsansen er den sans der registrerer indtrykkene fra ledkapsler, muskler og ledbånd, information om deres stilling og spændingsgraden i musklerne.
Hvis der er forstyrrelser i nogle af disse af sanser eller der er to af dem der konflikter, eller hvis en af dem mangler kommer der følgende symptomer:
- Svimmelhed
- Transportsyge
- Balanceproblemer, ustabilitet
Fødder og posturologi
Hvordan bruger du dine fødder? Hvordan går du på dine fødder? Hvilket fodtøj bruger du?
En forkert fodstilling eller en skæv vægtfordeling på fødderne vil oftest resultere i smerter fra lænden og nedefter.
Under fødderne er der fine trykfølere, som giver informationer til hjernen om varme, kulde, fodstilling og vægtfordeling. Problemer med disse kan bl.a. resultere i: