Kål er superfood til dine celler
Kålsalat kan for rigtig mange, få det til at vende sig. Er du født i 60´erne eller 70´erne, husker du måske mere kål, som den brunkål din mor eller mormor lavede, som hang meget tykt i luften i nærmest flere dage. Eller den udkogte broccoli og blomkål, som var kogt fri for næring af en hver slags. For ikke at tale om rosenkål, det er der mange der har mindre traumer over.
Nå… jeg skal nok befri dig fra din fortid med kål på den ufede måde. Hvis du er kommet dig over den tykke kål lugt, og syntes at friskt kål både smager og dufter dejligt, så har jeg en kombination til dig, der kan få selv den kræsne kål spiser til at ændre sin mening.
Det handler om, at få det til at smage fantastisk. Der findes gud ske lov et hav af virkelig dejlige kål opskrifter, da man har fundet ud af at kål er virkelig sundt og meget nærende. Flere og flere har fået øjnene op for, hvor skøn og dejlig frisk, ukogt kål kan være. Når man får den knasende sprødhed i munden.
Din fordøjelse kommer til at elske dig
Kål er meget fiberrigt, fyldt med en masse vitaminer, mætter på en god måde. Din fordøjelse jubler pga fibrene og den naturlige forekomst af mælkesyrebakterier til dit tarm miljø.
Brug gerne grønkål som er virkelig superfood eller spidskål, hvidkål, savoykål, rosenkål, rødkål til denne opskrift. Brug enten en salgs kål eller bland to af dem sammen. Du er selv herre over det. Du skal ikke koge det forinden.
Her kommer opskriften på kålsalat
Kålsalat med mangocreme
1 lille spids kål
2 store håndfulde grønkål
1 moden mango
1 spsk oliven olie
½ tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
1 lille håndfuld groft hakket nødder, enten valnødder, hasselnødder eller mandler (kan også udelades)
Sådan gør du
Snit kålen i den tykkelse du ønsker, det kan være tykt eller fint. Skræl mangoen og kom den op i en skål, blend den sammen med oliven olie til en cremet masse, jeg bruger en stavblender. Tilsæt derefter vanilje og de hakket nødder. Alt dette blandes sammen med kålen. Og vupti så er den lige til at sætte tænderne i. Super dejligt tilbehør både til aftensmaden, frokosten eller som en sød sund snack.
Rigtig god fornøjelse med kål. Håber denne opskrift kan ændre dit syn på kål, hvis du er kræsen over for det.
Kærlig hilsen..
Lisbeth Holm
Din behandler
Ejer af Silke Akupunktur