Ved balance i jordelementet har du en god fordøjelse – ved ubalance har du manglende fokus og koncentration.

Milten skal være i balance, så du undgår oppustethed, træthed efter du har spist og intolerancer. Da det er her hele fordøjelsen starter i kinesisk filosofi. Den søger for din koncentration, fokus og din livslange vitalitet.

Det fremgår i teksten, at der står skrevet med et stort bogstav ved organer og blod, det er den kinesiske tankegang det drejer sig om. Står det med lille bogstav er det vestlig tankegang. Eksempel, Milten(kinesisk), milten(vestligt, vores fysiske milt).

Milt energien er tilstede i sensommermånederne, men har en stor indflydelse på din fordøjelse hele året rundt. Milt energien er tilstede i de sidste 20 dage i hver sæson. Det vil sige de sidste 20 dage af vintermånederne, her er det februar måned. I foråret er det de sidste 20 dage af maj og så videre.

Livsenergi (Qi)

Hver årstid har sine opgaver også for dine organer. Din livsenergi, også kaldet Qi (tji), er den vigtigste energi man arbejder med i akupunkturen. Den kommer i ubalance på grund at din livsstil, din kost og klimaet, og kan forårsage sygdom og lidelser. Den flyder i et meridian system der ligger i kroppen og i dine organer, det er livsenergien man kontakter og bringer i balance med akupunktur nålene.

Milten
Livsenergi løber gennem kroppen, ligesom årstiderne løber gennem året med vinter, forår, sommer og efterår. I følge den kinesiske visdom repræsentere hver årstid et element som er følgende:

Foråret repræsenterer træelementet, som hovedsagelig kontrolleres af Leveren.
Sommeren repræsenterer ildelementet, som hovedsagelig kontrolleres af Hjertet.
Sensommeren repræsenterer jordelementet, som hovedsagelig kontrolleres af Milten.
Efteråret repræsenterer metalelementet, som hovedsagelig kontrolleres af Lungen.
Vinteren repræsenterer vandelement, som hovedsagelig kontrolleres af Nyrerne
.

Som en spiral bevægelse flyder livsenergien som sagt, igennem de forskellige organer og meridianer.De har hver deres højdepunkt i hver deres årstid. Hvert element har tilknyttet følelser, smag, farve, lyd (den stemmeføring man har) og andre specielle egenskaber. Forskellige opgaver der skal udføres for at holde din krop i harmoni. Kommer der en disharmoni manifesterer det sig som mangler, symptomer og lidelser.

Jordelementet

Milten
I løbet af sensommeren bliver varmen fugtig, den varer frem til efterårets klare luft sætter ind. Milten (jordelementet) hører til sensommeren. Her øser Moder Jord af sine milde gaver – det er høsttid, og jorden bugner af afgrøder, der skal samles ind. Når markerne er høstede og træerne rippede for deres frugt, begynder naturen at pakke ned.
Moder Jord vil snart have os puttet for natten, farverne i naturen begynder så småt at blive gule, og inden i os sker der et slip. Det er i sensommeren, at vi for alvor skal nyde livet og høste vores frugter.

 

MiltenHvis vi giver os tid til at slappe af og nyde det, vil vi kunne modtage de gaver, som jorden har til os, nemlig jordforbindelse og centrerings følelse.

I jordelementet er det Milten og Maven der råder over din fordøjelse. Hvor Maven tager sig af at nedbryde og “blende”, og Milten tager sig af transporten videre rundt i systemet.

 

 

Maven (jordelementet)

Som systemets foodprocessor gør Maven din føde klar til at blive optaget i kroppen. Og det sker også på et overført plan, dvs. informationer, åndelig føde og alle dine oplevelser skal fordøjes, dit sind skal i den grad fordøje alle de tanker og situationer du bliver udsat for hver dag. Desværre er der for de flestes vedkommende og måske også dig ikke afsat tid hertil. Du skynder dig måske fra opgave til opgave, uden at reflektere over hvad du har lært af dette, og om du kan tro på de informationer du modtager, og hvordan du kommer videre derfra eller om du skal videre?

Milten (jordelementet)

Milten er systemets transportfirma. Milten søger for at flytte alt, hvad der skal flyttes, f.eks. føde, kropsvæsker, muskler – og på det mentale plan tanker, følelser og ideer. Med fødderne godt plantet i Moder Jord sker denne transport glidende og hensigtsmæssigt. En ubalance i Milten forårsager fordøjelsesproblemer, hvor føden bliver hængende et sted i systemet, samt stagnation af f.eks ideer og tanker. Her er der tale om et menneske der ikke har flyttet sig oven i hovedet i mange år, og som bliver hængende i en bestemt (uhensigtsmæssig) tankegang.

Zapperkulturen er udtryk for den modsatrettet ubalanceret Miltenergi. Her er der tale om et menneske der render fra den ene ideologi til den anden, skifter job eller flytter bopæl hele tiden eller tror at finde lykken på evige udlandsrejser.

Der er også fysiske lidelser der kan opstå når Maven og Milten kommer i ubalance disse kan typisk være: træthed, udmattet, tyngde i kroppen, væskeansamling i kroppen, blære og livmoder prolaps, forstoppelse, diarre, løs mave, fødevarer rester i afføringen, følelsen af ikke at få tømt tarmen for afføring, afføring flere gange dagligt, oppustet, mavesmerter, fødevareintolerance, opkast af mavesyre, problemer med menstruation, manglende koncentration og ligegyldighed over for ens omverden, manglende livslyst og drivkraft.

Hvad kan du selv gøre?

Har du svært ved at komme ud af din egen hængedynd, er sensommeren tiden til at gøre en indsats. Hvis du trænger til at få flyttet møbler, så gør det. Hvis du har mulighed for at rejse (hvis du altså aldrig rejser), så grib chancen. Husk, at en indsats på det ydre plan kan gribe dybt i dit indre plan. Plejer du at have lidt for meget fart på, er det nu tiden til at gøre noget for dig selv i retning af, at nære dig og elske og give medfølelse til dig selv.

Kostmæssigt kan du også hjælpe Maven og Milten på vej ud af en ubalance.

Kostråd til Milt og Mave er bl.a.:

Hirse, majs, ris, forårsløg, shitakesvampe, squash, gulerod, , ingefær, purløg, æble, pære, fersken/nektarin, dadler, figner, gurkemeje, grønkål, kikærter, linser, kylling, laks, Pu erh te.

Milten

Den ultimative ret du kan lave som nære dig langt ind i sjælen og er noget af det bedste du kan byde din Mave og Milt er congee. Congee består af ris der er kogt i 4-6 timer.

Opskrift på Congee

½ kop hvide ris (basmati ris er nok de bedste)
4 kopper vand
Varmes op til det koger og skru ned på et lavt blus og lad simre videre i 4-6 timer. Rør i det ca. hver ½ time. Det bliver til en grød som er lidt sødlig i smagen. Og meget nem at fordøje.

Dertil kan du koge en hel kylling, klip den i mindre stykker og klip knoglerne over, så du får næring og calcium ud af knoglerne. Kog den i ca. 1 ½ time. Tilsæt noget af suppevandet i congeen sammen med noget kyllingekød. Gem for gud skyld suppen fra kyllingen eller frys det ned. Tilsæt lidt revet frisk ingefær, lidt fint hakket forårsløg og top det med sorte sesam frø.
Et mere nærende måltid kan du ikke give din Milt og Mave. Din kære krop vil elske dig langt ind i himlen, og takke dig.

Milten og Maven er de organer der kommer hyppigst i ubalance. Oftest er det pga. den livsstil de fleste har både med kosten, men også den psykiske livsstil har en stor påvirkning.

Kunne du tænke dig at læse om nyrerne, her handler det om frygt og den dybe livsenergi.

Kærlig hilsen..

Lisbeth Holm

Lisbeth Holm

Din behandler
Ejer af Silke Akupunktur

Silke Akupunktur

Hos Huset for Sundhed og Balance
Tagensvej 70, 2 sal
2200 København N

Tlf.: 22 93 00 14
E-mail: lisbeth@silkeakupunktur.dk
Følg med på Facebook

Telefontider

Mandag – torsdag
fra kl. 09.00-18.00

Åbningstider

Mandag til Torsdag.

Du kan se ledige tider under "Bestil tid".