Kan man komme af med eksamensangst?
Eller angsten over, at skulle tale til flere mennesker af gangen, f.eks. til møder eller lignende, for den sags skyld til store forsamlinger. Eller hvad med flyangst, kan man bruge akupunkturen til det?
Det kan du tro man kan, der er ingen grund til at gå rundt og have ”skræk i livet”. Og slet ikke over noget der kan gøres noget ved. Mange går rundt med noget som de er bange for, det kan være små ting eller store ting her i livet.
Du kan danne andre angst mønstre
Men faktum er, den angst du har for en bestemt ting eller situation, har et mønster i sig. Det mønster kan sprede sig, så du kan danne andre angst mønstre, for andre ting eller situationer. Pludselig kan du stå og få en angst over noget, du aldrig har været bange eller bekymret for før. Uden du faktisk aner, hvorfor du pludselig er blevet bange.
Det hele starter dybt inde i vores såkaldte reptilhjerne, som vi har fra vores forfædre. Det var dengang vi gik rundt og havde kun et lille ordforråd eller kommunikationen foregik med arme og ben, kunne jeg forstille mig.
Men en ting jeg ved er, at vores hjerne stadigvæk har reaktioner fra den tid, da vi troede der stod sabeltiger rundt om hver busk eller sten. Vi skulle være på vagt hele tiden, for det gjaldt om liv eller død hver dag. Så der var god grund til at have angst. For det kunne gå grueligt galt for familien og fællesskabet, hvis man blev alene og de andre var spist af en sabeltiger. For så var der 100% garanti for at ens dage var talte. Nogle af de strukturer har vi endnu, som går og spøger hos os.
Angsten kan beroliges, men det er vigtig du kan føle angst.
Men angsten kan faktisk beroliges. Så vi får et fornuftigt og afslappet forhold, til det at være angst for noget. Det er vigtigt, at vi er i stand til at føle angst. Der er ting vi af gode grunde skal være bange for, så vi ikke hopper ned til isbjørnene i Zoo eller går ud foran bilerne på motorvejen.
Men de irrationelle tanker og frygt kan beroliges, så du har mulighed for at komme over din eksamensangst. Tale til mindre eller større forsamlinger, samt stige om bord på et fly og være rolig med det. Eller hvad der måtte være din angst.
Få hjælp fra akupunktur og auriculomedicin
Det akupunktur og auriculomedicin kan gøre, er at ”skille” tanke og angst ad, så de ikke hænger sammen. Forstået på den måde, du ved godt at flyet kan falde ned. Men er ikke bange for at det skal ske, for det sker meget sjældent, gud ske lov.
Du ved også godt, at du skal præsterer og ikke kludre i det, når du skal tale til større forsamlinger eller til eksamen. Du bliver mere rolig i at skulle præsterer og leverer, hvis der kommer en fejl, så pyt med det. Du er kun et menneske og finder ro i det.
Så tanken er ikke væk, men du har ingen negativ følelse tilknyttet til tanken, hvilket er angst, og kan dermed bevare roen.
Det er bare en af de ting man kan bruge akupunktur og auriculomedicin til.
Jeg har skrevet en lille e-bog der er nem og forståelig. Den forklarer hvad der sker i hjerne og krop, samt med tips og ideer til fødevarer og hvad man selv kan gøre. Er du pårørende til en der har angst, er den lige så god for dig, da du kan få en bedre forståelse for, hvad angst gør ved et menneske.
Kærlig hilsen..
Lisbeth Holm
Din behandler
Ejer af Silke Akupunktur