massage

 

Massage har været kendt i mange hundrede år, både som velvære og som behandling af muskel og led smerter, samt spændinger.

Tilbage til forsiden og behandlinger

 

Behandling af muskler og led                                                          

Den måde jeg behandler og anvender massagen på, er i kombination med akupunktur og vakuumterapi/cupping, så det er ikke velvære massage, men behandling af alle typer af muskel og led problemer. På forsiden kan du se et lille udpluk af det jeg arbejder med til dagligt.

Jeg anvender massagen til at undersøge hvor spændingerne sidder og hvordan de hænger sammen med hinanden. Derefter anvender jeg vakuumterapi/cupping, til at komme dybere ned i muskulaturen, så den slapper mere af og har mulighed for at give slip i spændingen, så smerterne, ømheden eller stivheden aftager. De spændinger der er tilbage bliver løsnet med forskellige massage teknikker.

I mange af mine behandlinger anbefaler jeg massage i kombination med akupunktur, når spændingerne udløser smerte, stivhed eller hvis det er spændinger der har været der i lang tid.

Akupunkturen får smerterne til at aftage og får spændingerne til at løsne endnu dybere og hurtigere, mere end hvad massagen kan gøre. Da jeg har mulighed for at bruge akupunkturen på forskellige måder.

Jeg har igennem mange år som behandler erfaret at massage i kombination med akupunktur eller vakuumterapi/cupping giver nogle mærkbare resultater og i højere grad resulterer i smertefrihed og større bevægelighed i muskler og led.

Jeg arbejder med alle former for led og muskel problematikker.

Nåleskræk

Har man nåleskræk er det ikke noget problem, så bliver der kun anvendt vakuumterapi/cupping og massage.

 

Lidt om muskler og led

Muskelspændinger, infiltrationer, myoser kært barn har mange navne, de alle opstår ved ensidig bevægelse, forkert holdning og belastende brug af musklen over tid. Det vil med andre ord sige, at musklen ikke bliver brugt helt, men delvist ved små eller store monotone bevægelser.

Muskler skal helst bruges til fulde. Det gør vi ved hjælp af træning, bevægelse og udstrækning af musklen, så der ikke ophober sig for meget mælkesyre og andre affaldsstoffer som kommer til at sidde ”fast låst” i musklen, hvilket giver os muskelspændinger og små blokeringer i muskelfibrene, så blodet ikke kan løbe frit igennem og ”rense” musklen. Derved opstår smerte og nedsat bevægelsesfrihed.

Det skal så også siges, at man aldrig kan blive spændinger helt kvit, da vi bevæger os og bruger os selv hele tiden. Men med omtanke og behandling kan man leve fint med de spændinger der nu skal være, uden at de skaber gener for os.

Leddene bliver også påvirket af vores muskelspændinger, da vores muskler hæfter til vores led og knogler, så vi frit kan bevæge os i alle retninger. Leddene kan blive slemt påvirket af vores muskelspændinger, så vi kan have svært ved at bevæge dem og bøje dem, hvilket igen giver smerter og nedsat bevægelighed.

Leddet kan i sig selv blive påvirket af forkerte bevægelser eller for stor belastning, så det går ud over led kapslen, brusken og den væske der ligger i leddet. Der er også led sygdomme der giver smerter og på anden vis ubehag. I dette tilfælde kan leddet påvirke de omkring liggende muskler, så musklerne bliver inaktive og svage, hvilket også udløser smerte og irritation i musklerne.

 

Priser:

Behandling og konsultation

 

Behandling (ca. 60min.)                340 kr.

 

Tilbage til forsiden og behandlinger